Jeg arbejder med jernobjekter, papir, vand og tid. Ikke for at forme billeder, men for at lade dem fremkomme gennem kontakt.
Processen begynder ofte med et fund — en møtrik, et hængsel, en bolt. Objekter der har haft et liv før mig, der bærer spor af brug, vejr og cirkulation. Jeg samler dem op på mine vandringer — langs havnen, i baggårde, på stranden — steder hvor det industrielle og det naturlige allerede er i samtale med hinanden.
Hjemme lægger jeg dem på papir. Tilsætter vand. Venter. Jernets oxidation sætter i gang — en langsom kemisk tegning hvor omgivelserne deltager lige så meget som jeg gør. Det der opstår er ikke kontrolleret, men heller ikke tilfældigt. Det er en forhandling mellem vilje og stof, mellem det jeg bringer og det materialet selv ved.
Mine værker er ikke afbildninger. De er spor — af kontakt, af tid, af det der har fundet sted. Jernets rust bliver synlig tid. Aftrykket på papiret er både billede og bevis.
I performance arbejder jeg med de samme objekter. De er ikke rekvisitter men partnere med egen tyngde og retning. De aktiverer rum, krop og publikum — ikke fordi jeg har bestemt det, men fordi de bærer på noget der allerede virker.
Mit arbejde undersøger hvordan betydning opstår før den bliver til sprog — i materialer, i processer, i relationer. Et sted mellem kontrol og afgivelse, hvor verden ikke kun formes, men også svarer igen.