øjeblikket ånder

Arbejdet tager udgangspunkt i en metodisk praksis udviklet på tværs af et performative forløb i Metropolis Performing Landskab: fra hvert sted en performance har fundet sted, bringes et stykke jern tilbage til værkstedet.

Placeret på papir og aktiveret med eddike eller kombucha igangsættes en elektrokemisk oxidationsproces, hvor syren frigiver jernets ioner og oxider, der gradvist migrerer ned i papirets fibre. Resultatet er hverken billede eller aftryk, men en materiel transaktion – et kemisk møde mellem sted, objekt og tid.

Processen synliggør det, der ellers foregår uden vidner: den langsomme, kontinuerlige transformation af materie i kontakt med sit omgivende miljø. Jern nedbrydes i jord, på facader, i infrastruktur – her isoleres og fastholdes denne bevægelse som et spor af et specifikt sted og et specifikt øjeblik.

Værkerne eksisterer i spændingsfeltet mellem performancekunst, materialeforskning og procesbaseret praksis. De rejser spørgsmål om tid som medium, stedets affektive rest og det ikke-menneskelige som medskaber.

Hvad efterlader et materiale, når det langsomt forandrer sig?

Mellem jern, vand, papir og tid opstår spor af noget, der hverken er billede eller objekt – men et møde. En langsom bevægelse mellem det, der formes, og det, der former.

Møtrik
fotografi 84x110cm jern, eddike, kambucha
Scroll to Top