Værkerne kredser om okker som pigment, materiale og rum. Kroppen indgår i symmetriske formationer og danner midlertidige afgrænsninger i stof og overflade. Fotografierne fungerer som koncentrationer af en længere proces, hvor tid, gentagelse og sansning aflejres i lag.
Okkerpigmentet fremstår som et gennemgående materiale og afsætter sig i værkerne som spor, lag og overflade. Dets stoflighed forbinder billederne med jordens geologiske dybde og med pigmentets lange kulturelle og symbolske historie. Okker markerer, smitter af og ændrer det, det kommer i berøring med – både fysisk og visuelt.
Kompositionerne kredser om stående og siddende figurer, gentagelse og symmetri. Der er referencer til skulptur, ikonografi og kropslige positioner, som bevæger sig mellem det individuelle og det almene. Fotografierne fungerer ikke som dokumentation af en handling, men som koncentrationer af en længere proces, hvor tid samler sig i lag frem for at udfolde sig lineært.
I et rum af okkerpigmenteret stof danner kroppen sin egen afgrænsning – et rum inden i et rum. Figuren indgår i en symmetrisk formation, hvor gestus og materialitet flettes sammen. Arbejdet tager form gennem eksperimenter med forholdet til naturen, til jorden og til det at bevæge sig nedad – både fysisk og sanseligt. Sansningen opstår her ikke gennem tilstedeværelse alene, men også gennem fravær, forskydning og stilhed.