kind mod kind

”Kind mod kind”

7 skulpturer, en samskabelse mellem Astrid Randrup og 320 børn 

Materialer:

Stof, trælister, vævklæber, skibslak

Kind mod kind er et kunstprojekt som blander undervisning om kunstneriske processer med samskabelse af 7 kærlighedstårne. Elever i 2.klasse fra Sorø har deltaget i projektet hvor de præsenteres for Sorø kunstmuseums udstillinger af Ikonmalerier og andre kunstværker fra samlingen. Begrebet kærlighed i sin bredeste form vendes og drejes med inspiration fra Ikonmaleriet ”Gudsmoders Ømhed” som er en del af Sorø Kunstmuseums samling af Russiske ikoner. For at brede kærligheds begrebet ud og komme omkring processer som vi kunstnere arbejder med har jeg skabt forskellige performative sanselige greb i min tilgang til undervisningen. Alle handlinger leder os hen i mod at skulle skabe sammen og sanse den relation vi står midt i. HVordan vi påvirkes og hvordan vi påvirker. De første tanker i et kærligheds begreb er to mennesker som elsker hinanden, men når vi folder begrebet ud åbner vi vores forståelse for kærligheden til os selv og til hvordan kærlighed er en bred vifte af følelser. Nuancer og balancer, det mørke og det lyse, det bløde og det vilde, det voldsomme og det nænsomme.

Inspiration fra Sorø Kunstmuseum

Grunden til at vi inspireres af ikonmaleri Gudsmoders Ømhed er for at sanse og samtale om kærlighed. Jeg er inspireret af metoderne som ikonmalerierne bliver skabt i, både i hvordan systematikken og symbolfortællinger skabes og hvordan fællesbetydninger iscenesættes. Ikonmaleriet er i mange tilfælde malet fra sort, dvs. vi maler lyset og vi maler de samme motiver, men med variationer som er subjektivt. Mørke og lys er en stor del af hvordan kærlighed kommer til syne og hænger godt sammen med hvordan dynamikker i kommer til udtryk i billedelige kompositioner. Når Astrid har arbejdet med de processer som eleverne kommer igennem i forløbet handler det om at skabe sammenhæng mellem de lærende og de sanselige processer. Det er vigtigt et styret kunstnerisk projekt at der er plads til at eleverne oplever selvstændigt og selvstyrende skabelse. Som igen indgår i relationer mellem elevernes fællesdynamikker og deres fornemmelse af hinandens sanselige verden. Samskabelsen i et læringsrum, er for Astrid Randrup en opmærksomhed på hvordan simple handlinger lærer os at være til stede med hinanden. At vi i vores kompositoriske jeg, allerede i en tidlig alder har fornemmelserne for åbne og lukkede rytmer, for flade eller vilde, voldsomme eller stille. Når vi registrere kærligheden og forsøger at udtrykke os selv om kærlighed er det betydningsfuldt at vi sanser de nuancer som vi intuitivt bemærke og lærer at åbne kærlighedsrummet op. For hvad er kærligheden og hvordan ser kærligheden ud hvis den udtrykkes i stof og tøj? De yderste lag som vi bære på vores kroppe? Måske er kærligheden så abstrakt at den bare er?

Et barn fortæller: “jeg ved ikke hvorfor jeg godt kan lide det, det kan jeg bare” 

Vi re-sampler og omstrukturer de ydre lag for at undersøge vores fælles helheder, registrerer vi samtidigt sammen vores egne subjektive attituder i detaljen. For børn er kærligheden lige så gådefuld og åben som den allerede er lukket omkring tillærte symboler. I fællesskabet forsøger vi at nedbryde og opbygge vores nye helhed af spor af fra kærlighede fællessansninger. 

Forløbet 

Eleverne starter på skolen med at blive introduceret til kunstneren ved at se en video om Astrid Randrups kunstneriske virke. Bagefter arbejder de med Ikonmaleriet og seer hvordan ikonmaleriet bliver skabt. 

Efterfølgende kommer eleverne til Sorø kunstmuseum hvor Ikonmaleriet Gudsmoders Ømhed hænger i Sorø kunstmuseums samling af Russiske ikon samling. På museet skaber Astrid Randrup et forløb som både formidler ikonmaleriet og griber omkring sansningen af kærlighed i relation til Elevernes hverdag og til fortællingen om ikonmaleriet. Andreas Spinner Nielsen som er undervisningsinspektør på museet formidler dele af museets samling som støtter op om Astrid Randrups forløb. Her præsenteres eleverne for form, rytme og komposition i andre kunstværker. 

Astrid besøger eleverne på skolen, hvor de sammen skaber kunstværket ” kind mod Kind” ved flere fælles sanselige handlinger, som både formidler æstetiske grundbegreber og samtidig er dynamiske performative. Først arbejder Eleverne i grupper på tre med en træramme, ved at forsøge at ligger træstykker til de har skabt forskellige geometriske former, når gruppen er enige sømmer og limer de selv rammen sammen.

Astrid og eleverne sætter stof på rammen og gruppen får nu opgaven at komponere tøjstykker, som de må rive, klippe, forme og omdanne til hvad de har lyst til.  Inden børnene kaster sig ud i at komponere, har de sammen med Astrid talt om hvad det abstrakte sprog kan forme, hvad det er vi husker tilbage til museet og hvordan vi kan mærke kompositioner i kroppen. Dogmet som de alle arbejder under er derfor at arbejde abstrakt og fælles accepterende med gruppen. Det har resulteret i mange herlige måde at arbejde sammen på og i mange forskellige udtryk inden for den samme ramme. 

samtale og stofklip

Proces på Sorø kunstmuseum og skolerne