Drawings sketching

test a nye ideer omkring forankring, løsrivelse, knuder og tilfældige forbindelser i kompositoriske intuition.

4 feb. 2020 #oilepastel on paper. 42X29 cm
“Fabric and a stik” oilpastel on paper, 2020
“line” 2019 oilpastel on paper

Skitser i oilepastel. Registreringer over knuder, foldninger og forbindelser. I mit kunstneriske virke arbejder jeg med overlapninger, tilfældige møder der påvirker udfald i personligt rum. Jeg arbejder med de fysiske kropslige fornemmelser af rum i mellem os, inde i os og rundt om os. der hvor vores tidslige abstraktioner forbindes i tilfældige møder som afleder nye tanker og sanser. Såvel i mine lydværker som i mine performance og videoer har jeg arbejdet rundt om det møde mellem mennesker og mellem ting. Tingens påvirkning af vores mellemrum som mennesker, tager mere og mere form i mine kunstværker, set ud fra mit perspektiv. I mine skitser arbejder jeg i øjeblikket på at synliggøre det mere og mere for mig selv. Jeg er i gang med at skabe skulpturelle og performative kunstværker som arbejder med den samme synliggørelse. I min performance med NA kan vi se lidt af den bevægelse fra lydværk til et fysisk materiale, hvor jeg sammen med Nellie Park arbejde med mødet mellem menneskers psykologiske rum, deres tingsliggørelse af deres krop og fremtoningens bevægelser. De to link føre dig til NA men også til kunstværket Grundtonen, som for mig er et lydværk, et performativt offentligt kunstværk som arbejder med kroppen og psykens forståelse af mødet mellem to fremmede mennesker.
Link
NA performance gruppe
Grundtonen

“untitled” 2019, oilpastel on paper
“line” Oilpastel on paper 2019

Jeg føre en dialog om tilførte betydninger i materialitet, form og struktur og ved at mime bevægelser i sociale møder. Ved at følge en linjes naturlige form og brud, at forfølge et ophør med et naturelistisk forhold, hvor betydningen opløses og i et øjeblik stadig giver mening. At et møde kan give mening mellem mennesker er i min optik ikke logisk eller videnskabeligt, men sanseligt og abstrakt. Vi tilføre en stor mængde af viden, holdninger, undersøgelser af hvem, hvad og hvordan i dag. Det er specielt den kognitive udvikling som jeg binder sammen med de åndelige og uvidenskabelige. At vi som mennesker undersøger registrere og samler data om vores måder at være sammen på. at vi har en udvikling som vil gøre forholdet mellem os bedre samtidig med at vi i øjeblikket kigger meget på at hjælpe individet og måske glemmer det store fælles rum. Der samles data og sammenlignes data på kryds og tværs, men i sidste ende er det en tilfældighed af sammensmeltninger og linjer som krydser hinanden. Her er den registreret og tænkte form en data om hvordan vi mennesker tænker æstetik og udtrykker magt i materialitet og struktur. Men vi er lige så højgrad nød til at gribe om det øjeblik hvor vi mærker en ærlighed, nærhed og kærlighed. Det øjeblik hvor vi kan mærke, at vi ikke er i tvivl om at vi sanser, men ikke nødvendigvis ved hvad vi sanser. Det vi ikke bare sætter ord på men som er. At arbejde med det mellemrum kunstnerisk mellem mennesker i mange år, har givet mig en fornemmelse af hvor svært det er for et menneske at give sig hen, at lade sig forføre af noget vi ikke helt ved hvad er eller hvad vi kan forvente. Men alle jeg møder har en lyst til at være sammen om det vi gør og hvis de er trykke ved at jeg føre dem i samværdet giver de sig hen uden at vide hvad der kommer ud af det. Det giver et samværd som vi mennesker har brug for at være i. Det giver de tilfældige møder og der hvor linjer krydser hinanden.

“Fabric and a ring”, oilpastel on paper, 2019
“Fabric knot”, oil pastel on paper, 2020
Scroll to Top