Første skitser af arbejdet med okker
Okker består overvejende af ler, dvs. meget findelte partikler af forvitrede bjergarter, først og fremmest, mineralet pyrit. Pyrit består af jern og svovl (FeS2) og findes i jordbunden, hvor det kan ligge uforandret i flere tusinde år. Hvis pyritten kommer i kontakt med ilt, spaltes den til ferrojern og svovl, og der dannes rødt okker (Fe2O3). Det røde okker kan binde vandmolekyler til sig, hvorved farven ændres til gul. Omvendt vil gul okker ved opvarmning (så vandet fordamper) farves rødt. Den farvende bestanddel i de gule okkere er goethit, limonit eller andre hydroxylholdige jernmineraler, mens de røde okkere overvejende har deres farve fra hæmatit. Jernmineralerne udgør typisk kun 10-20 % af okkeren.