Skitser er for mig en direkte vej til min underbevidsthed, et sted hvor jeg tillader mig at være ukritisk, giver slip og giver plads. I skitser skal der være rum for alle de indtryk som både de valgte indtryk og de tilfældige. Det logiske, det uforudsete, det vi endnu ikke vidste var en sammenhæng mm. Når jeg arbejder med kunst arbejder jeg i undersøgelserne af det organiske, det fællesskabende, men også et område hvor vi stiller spørgsmål mellem sansede virkelighed og det symbolske lærte. Hvad grunden er til at vi mærker noget, eller sagt på en anden måde er grunden til at vi mærker noget en andens overbevisende effekt eller er det reelt noget vi selv mærker?
Andre kan havde stor indflydelse på hvad det er vi mærker eller hvordan vi mærker det, så derfor har læring for mig stor kraft, det er et rum hvor vi giver andre mulighed for at finde sig selv i alle de informationer som strømmer ind over dem. Men hvordan giver vi plads til at lære fakta, samtidig med at vi skal finde vores egen sansede virkelighed, samtidig med at vi finder tillid til et fakta videnskabeligt rum.
Ældre skitser starten på et omdrejningspunkt i det organiske bevægende menneske. At finde ind til hvor kraften af vores forbindelses punkter kan føre os hen uden et fiks punkt i religiøse eller andre spirituelle symbolske overbevisninger. Hvad er en grundstamme af egen kraft, sat sammen med andres grundstamme af kraft? Og hvordan forbinder jeg den med naturens kraft, med og mod kraft? Hvordan giver jeg plads samtidig med at jeg tager plads?
