Bagom Astrid Randrup

I mit kunstneriske virke arbejder jeg mellem felterne Lydkunst, performance, objekt og deltager baseret kunst. Mine undersøgende processer er koncentrere om symbolbetydninger, og om det situerede kropslige og materielle i tid og rum. Ofte arbejder jeg med situationer, møder og materialers påvirkninger i mødet. Jeg ser mine undersøgelser som sanselige åbninger ind til vores perception af sociale rum. Hvor jeg ofte involvere publikum i kunstneriske processer, hvor deres egne indre og nære refleksioner møder ydre og almene. Jeg er interesseret i hvordan materialer og mennesker formes i gensidige processer og indskriver sig både i en bred kultur- og dannelsesforståelse og i en mere intim og personlig. I min historik som billedkunster, arbejder jeg på tværs af fagområder i teater, udstillinger, læringsrum og Street art. Mine overvejelser om at arbejder med forskellige sceniske rum, er at give mig og mit publikum en mulighed for at spille op mod dynamiske kunstneriske abstrakte under og overbetydninger, med relevans til hverdagen. Det har givet mig en stor kunstnerisk og menneskelig erfaring på tværs af vores æstetiske faggrupper. Både i hvordan vi arbejder alene og sammen, hvordan ideer opstår og forsvinder, som kulturelle normer opstår og forsvinder.

Kunstneriske processer er som menneskelige stier af valg, tilvalg og fravalg. Erindringer og erfaringer stoppes ned i blenderen og herefter arbejder vi med udtrykkets enorme eftertryk.

KNAPhul og KNAP 2021

DET DELTAGENDE MENNESKE

I længere tid har jeg interesseret mig for systemer og principper for vores fælleskaber som menneske. Fordi det at være menneske og at udvikle sig afhænger af hvordan vi spejler og reflektere os selv i de relationer vi indgår i. Hvordan vores genmateriale og den opvækst spiller sammen og fungere som en anerkendelse af hvem vi er og hvad vi udvikler os til. Det er en balancen mellem et åndeligt liv, det sansede liv og det reflekterede liv, som jeg i mine kunstværker kommer omkring ved at registrere og gå i dialog med beskueren. For at kunne registrer fællesskaber og finde frem til forskellige sansede øjeblik og hvordan de øjeblik udvikler sig i forskellige dialogiske sammenfald, har jeg være åbent i dele af min proces for kunstværket.

Deltagelsen og interaktionen med publikum har været meget forskellig fra kunstværk til kunstværk. Den har til tider været helt usynlig og mere en del af processen, end selve kunstværket. Men bevidstheden om dialogen med andre er i centrum for mine kunstværker, mere end dialogen med et rum eller en tid. Styreformer, regler og egne erfaringer, hvad er det sansede fælleskabs erfaringer, hvilke aftryk sender os i de retninger som vi vælger. I 2020 skulle jeg have arbejdet med kunstværket “ øjeblikket” som er en reflektion og registrering af vikingetidens artefakter. Den registrering skulle jeg have ført sammen med 368 elever fra anden klasse i Lejre. Læs her om projektere , men det blev udskudt til 2021. I projektets kerne ligger ideen om Odins øje og den tid det tager at få indsigt som menneske. Når vi i et fællesskaber går ind og registrer bevægelse og ornamentik, men også fortællinger som binder vores eget øje og indsigt ind i de registreringer som vi gør med krop og refleksion, ser jeg et sammenfoldet udtryk hvor dialogen og fællesrefleksionen træder frem. Det bliver ikke kun læring men mellemrummets usynlige bånd. I de regelsæt jeg skaber for vores dialoger forsøger jeg at beholde “ det frie menneske” ikke kun i hvor vores verbale dialog kan føre os hen, men også vores fælles kropslige sansninger. Når jeg ligger en begrænsning i materialitet, det vil sige at jeg peger på det materiale og den vej kunstværket peger så giver det vores rytmiske og kompositoriske frirum. Det ville være som at starte med en tromme, en guitar og en fløjte og at vi spiller Odins sang. Men vi ved ikke hvordan melodien og rytmen er endnu. Et venskab har også sine udgangspunkter og starter fra et sted, men rytmen og sangen skabes i den dialog vi skaber sammen.

REGLER FOR ET MENNESKES OVERVEJELSER

I et regelsæt som fx. Mal en A3 en farve og sæt den op på opslagstavlen. Hvis reglen ikke bliver uddybet, vil spørgsmål fra deltager være forskellige fx. Er der en bestemt måde de skal males på? Er der et system for hvordan vi skal hænge dem op?

Nogle vil kaste sig ud i at begynde og male A3 papir og elske bare at flyde der ud af uden at vide hvor det skal hen. De tager hensyn men hviler også i deres proces.

Andre igen tager styringen og styre de andre; “ jeg syntes vi alle ligger vores egne malede A3 papirer på gulvet og ser hvilke det passer sammen” “ jeg syntes vi skal hænge vores egne op og skabe små firkanter til vores egne og senere få dem til at hænge sammen.

ÆSTETISK sanselig DIALOG

Alle dialoger og mulige rum for interaktion er til stede i et æstetisk sansede rum og tid. En simpel handling viser alle sine muligheder og nu længere tid vi står med muligheden nu mere kommer individuelle bud på hvordan vi kan bryde med regel, men stadig være inden for rammen. Samtidig kommer der en tydelighed omkring uenighed, eller forskellige æstetiske synspunkter. De tydlige handlinger bliver til spor som kun skabes i de handlinger vi vælger at skabe og dem som vi fravælger. I relationen mellem mennesker bliver vi ikke kun bevidste om hvad andre gør og forstår, men vi skaber en lige linje ind til vores eget indre rum af balancer, rytmer og accept.